Om Turnalist

Turnalist er lavet af mig, Christian Schmidt, som et hobbyprojekt.
Jeg fik inspirationen fra mit arbejde, hvor vi er omkring 30 ansatte på kontoret. Hver dag får vi leveret frokost udefra, som vi skiftes til at stille frem og rydde op bagefter. Vi skiftes også til at gå til bageren og hente morgenbrød.
Før Turnalist brugte vi et regneark, men folk glemte ofte, at det var deres tur, og det var bøvlet at bytte tur med andre. Så jeg lavede Turnalist og bad mine kolleger være forsøgskaniner. I dag er Turnalist en naturlig del af vores hverdag.
Sitet gik i luften i maj 2015 og er stadig under løbende udvikling. Jeg er meget interesseret i at høre dine forslag og kommentarer og om, hvad du bruger sitet til.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller har brug for hjælp, så skriv til christian [at] turnalist [dot] com.